Den digitale verden har taget os alle med storm og de fleste skoleelever, har allerede fingrene i 1-2 enheder hver. Der er brug for, at teknologien fortsætter med at transformere uddannelsesinstitutionerne, således at vi kan uddanne og forberede eleverne på kritiske færdigheder.
Ultra-billige computere som Raspberry Pi kan blive udbredt til alle og ikke kun til ressourcestærke kommuner. Virtual reality-indhold, der traditionelt er forbundet med spil, kan give en anden vinkel til læring og interaktivitet i stedet for blot at læse eller se. Der er allerede flere muligheder for virtual og augmented reality. De er nu for alvor ved at finde vej til hverdagens læring.
Vi bevæger os fra en verden, hvor de fleste enheder i klasseværelset kørte på få forskellige operativsystemer såsom Windows, iOS, Android og Chrome OS, til en anden, hvor man potentielt kan køre flere hundrede forskellige OS og enhedstyper. Internet of Things (IoT) udbredes også til klasseværelset. Derfor er det tid til at tage stilling til IoT enheder på skolens netværk.
Uddannelsesinstitutionerne har brug for en måde til hurtigt, sikkert og nemt, at kunne forbinde enhver type enhed. Den traditionelle tilgang til netværk er ikke tilstrækkelig til at on-boarde IoT enheder sikkert. Med Aruba ClearPass kan du nemt profilere ukendte enheder og definere klare politikker. Dette for at kontrollere adgang og leve op til sikkerhedsstandarden.